VANDRINGERNE

- fem sjove og (u)hyggelige vandringer

Her er André Andersens fem populæreste vandringer.

Vandringerne egner sig både til private selskaber, skoler og virksomheder.

Virksomheder kan også bestille vandringer med start fra hhv Konventum eller Hotel Marienlyst.

Du kan også booke eller arrangere Helsingør- og sømandsfortællinger uden vandring, , f.eks om overtro på havet (Fanden´ ta den albatros) eller Hamlet, fortalt på 30 minutter. En by med mange fortællinger, giver mange muligheder. André Andersen er altid åben overfor nye ideer, skræddersyede vandringer og anderledes Helsingør-fortællinger.

HELSINGØR-FORTÆLLINGER: - Krudt, kugler og koen på første. En abe med en barbérkniv, en ko på første sal, skeletter under brostenene, en uheldig bøddel, spyttende munke, en færgemands helteaktion, og en kanonkugle i væggen - er mulige beretninger i Helsingørs gader, når André Andersen byder på anekdoter og sandheder fra fortællingernes by; Helsingør. En har-jeg-hørt-vandring igennem byens gader. (60 min)

RUNDT OM KRONBORG En sti skærer sig ind imellem Kronborg Slot og Øresund, Helsingørs to hovedpersoner. På denne smukke tur deler André ud af anekdoter og fortællinger om både slottet og sundet. Om Shakespeares bitre prins, Erik af Pommerns træfsikre kanon, Caroline Mathildes fangenskab, Svenskerkrige og Englandskrige, Kongelige pirater, en slumrende kæmpe og skjulte jøder i fiskerbåde. Der er nok fortællinger at ta´af, på denne smukke vandring rundt om Kronborg. (70 Min)

ANEKDOTISK VÆRFT-TIL-VÆRTSHUS-VANDRING Tag med på en tur igennem Helsingør sammen med værftsarbejderen Poul. I går besøgte han alle værtshusene, og i dag har han bryllupsdag. Og et sted på ruten har han forlagt bryllupsgaven til sin kone, så nu må han vandre dødsruten igen. André fortæller den fiktive fortælling om Poul og krydrer den med fortællinger fra værtshuse og knejper, som engang var - og stadig er - i Helsingør.

HELSINGØR SHORT CUT På et kvarter fortæller André Andersen shortcut-versionen af Helsingørs sundtoldshistorie, foran vægmaleriet i Sct Annagade og det er med den farverige pensel! Hør om kongen der skaber Sundtolden og ender som sørøver // om fæstningen Krogen der bliver til slottet Kronborg // om skøgerne på knejperne // kongens vilde fester // Og selvfølgelig den berømte prins med kraniet i hånden - og ikke mindst ved du hvem Lars Bache er når du bevæger dig videre! (15 min)

FORMIDLINGSVANDRING - Skolebørn Især mellemtrinnet har stor glæde af denne vandring , hvor historieundervisningen er lidt anderledes end normalt. André fortæller med store armbevægelser om det historiske Helsingør, så man kan se det hele for sig. Om Sundtolden, om drengen Bugislav der bliver dansk konge, om den uheldige bøddel, om Dyveke og Chr II, om den fiktive prins med kraniet i hånden, etc. Der vil være masser af snak og inspiration at tage med tilbage i klasselokalet. (70 min)

// Kontakt: André Andersen // Tlf 40309594 // mail: solo@andreandersen.dk

Helsingør byvandring

  • w-facebook

Samarbejdspartnere:

Museerne Helsingør, Destination Helsingør, Toldkammeret, Kulturværftet, Helsingør kommune, Sundtoldsmarkedet, Knejpefestival, Helsingør teater, WORDSDENMARK

RUNDT OM KRONBORG En sti skærer sig ind imellem Kronborg Slot og Øresund, Helsingørs to hovedpersoner. På denne smukke tur deler André ud af anekdoter og fortællinger om både slottet og sundet. Om Shakespeares bitre prins, Erik af Pommerns træfsikre kanon, Caroline Mathildes fangenskab, Svenskerkrige og Englandskrige, Kongelige pirater, en slumrende kæmpe og skjulte jøder i fiskerbåde. Der er nok fortællinger at ta´af, på denne smukke vandring rundt om Kronborg. (70 Min)